close
facebook like buttonTwitter Icontwitter follow button
  • Personlig Udvikling
  • Overspringshandling – At lave alt muligt andet

    Man skal starte før man kan slutte (med sine overspringshandlinger)

    Denne artikel er en del af en serie af artikler der starter med at du prokrastinerer

    Hvis du allerede før du går i gang med en opgave, begynder at overveje hvor stor og omfattende den er, og hvilken indsats der kræves for at færdiggøre den, er du allerede ved at afslutte opgaven i dit sind, og sandsynligheden for at du kan motivere dig selv til at gennemføre den, er meget lille. Alene det at kunne overskue en større opgave helt fra starten af er nærmest umuligt, og for de fleste mennesker vil det garantere at de lærer hvad det vil sige at foretage en overspringshandling.

    Du vil uundgåeligt rende ind i uforudsete problemer nærmest uanset hvilken opgave du ønsker at gennemføre. Det kan være en overvældende følelse at tænke så langt allerede inden man er gået i gang, og det er en af de nærmest sikre veje til at rende ind i en overspringshandling. Den overvældende følelse vil ubevidst blive tilknyttet til opgaven, og nærmest garantere at du ikke gennemfører den.

    Gå udenom din overspringshandling

    Hvis du i stedet fokuserer på at gå i gang med opgaven, og dedikerer dig selv til at lave noget på opgaven hver dag indtil den er færdig, står du pludselig med en helt ny vinkel til opgaven, og en 100% garanti for at du gennemfører opgaven. Måske er garantien kun 99%, da du jo kunne blive kørt ned i morgen, men det er teori og noget ingen rigtigt kan hjælpe dig med.
    Men den indgangsvinkel at du blot skal allokere tid hver dag, eller så ofte du kan, vil sikre at du ikke bliver overvældet af opgavens størrelse, og da du jævnligt vil kunne se at du kommer længere og længere med opgaven, vil din motivation faktisk blive stærkere jo mere du nærmer dig afslutningen på opgaven, og for langt de fleste mennesker vil det stort set kunne eliminere enhver form for overspringshandling.

    Jeg kan huske at jeg i mine sene teenageår (til min store overraskelse 😉 )opdagede at der ikke mirakuløst kommer nogen og hjælper dig med en opgave, men hvis du blot fokuserer din ledige tid på opgaven i det omfang du magter og føler dig komfortabel med, vil du uundgåeligt konstant gøre fremskridt, og til sidst stå med en færdig opgave.

    Så løsningen er altså at begynde med en lille del af opgaven, i modsætning til at starte med at føle at du skal gennemføre hele opgaven.
    I stedet for at tænke ”Hvordan skal jeg gennemføre denne opgave” skal du i stedet angribe det fra en helt anden vinkel, og tænke ”Hvilken del af opgaven kan jeg starte med lige nu”
    Det hele er egentligt både logisk og simpelt. Hvis du går til en opgave tilstrækkeligt mange gange, vil den en dag være færdig, det er lige så sikkert som amen i kirken.

    Lad os tage et eksempel: Din garage eller dit kælderrum trænger til en ordentlig oprydning, og du kunne godt tænke dig at få rummet lidt mere organiseret, så du lettere kan finde de ting du leder efter.
    Hvis du starter med at tænke at du skal gennemføre opgaven på en gang, vil det højest sandsynligt føles overvældende fra starten af, og du vil sikkert ende med at prokrastinere (= foretage en overspringshandling) og udsætte opgaven.

    Hvis du i stedet ser på opgaven, og prøver at finde ud af hvad du kan gøre i dag, for at komme nærmere den færdige opgave, vil den opgave du står foran pludseligt være overskuelig, og du vil være langt fra at tænke i overspringshandlinger.
    Så start med at dele opgaven op, en hylde ad gangen, eller hvad der nu passer ind her, så er det hele ikke så overvældende, og får du ordnet en hylde, vil det være lettere at motivere dig selv til hylde 2 og 3 og 4…..

    Selv 10 minutter om dagen, vil i den sidste ende lede til en ryddet og ordentlig garage. Bare fokuser på hvad du kan gøre lige nu, og på et eller andet tidspunkt vil du komme til den sidste hylde eller det sidste hjørne, og når det er overstået vil du have gennemført opgaven, og skabt en oplevelse og en følelse af at du kan gennemføre det du sætter dig for.

    Gør dette til en vane, og du vil få både større selvværd og selvtillid samtidigt med en nemmere hverdag.

    Læs fortsættelsen om perfektionisme her


    Emner: SelvUdvikling | No Comments »

    Kommentarer