Angstanfald
Indholdsfortegnelse for denne artikel
De fleste oplever på et eller andet tidspunkt at være meget bange for et eller andet. Angst og frygt er normale følelser, og i stil med stress er det følelser der hjælper os til at overleve. Disse følelser er altså vigtige for mennesker, og ganske ufarlige under normale omstændigheder.
I større mængder kan netop disse følelser dog blive til et seriøst problem. Kronisk angst kan fuldkommen handlingslamme et menneske, og regelmæssige angstanfald kan hæmme dig på så mange måder at det kraftigt nedsætter din livskvalitet. Angstanfald uden egentlig grund er heldigvis ikke normalt, men for den der lider af denne type angstanfald er de meget virkelige og dybt invaliderende i hverdagen.
Symptomer på angst
Den der lider af regelmæssige angstanfald, vil oftest have mange forskellige situationer hvor de bliver overvældet af angsten, og symptomerne vil være de samme eller tæt på de samme som stress symptomer.
Øget hjerterytme, ukontrollabel rysten, hedeture, ru eller tør hals og manglende ro i systemet så man ikke kan sove er typiske symptomer på angstanfald. Hertil kan komme urolig mave med efterfølgende diarre der forårsages af det evigt urolige system, og konstant skiftende kemi i kroppen.
I svære tilfælde kan disse symptomer og dermed angsten gå hen og blive kroniske, og følgevirkninger kan være efterfølgende stress og depression. Specielt stress og angst oplever jeg som nært beslægtede, og miljøet du vokser op i tror jeg kan have en stærk indflydelse på dig, og hvorvidt du er disponeret for angstanfald, stress og depression.
Dette vil sige at hvis du har forældre eller nær familie der har lidt af angst, er sandsynligheden for at du ender med samme eller en lignende lidelse ret stor.
Man taler om flere former for angst, panikangst, dødsangst og fobier for at tage nogle kendte eksempler, men fælles for alle former for angst er at de så absolut opleves som meget ubehageligt for den der oplever dem, og angstanfald af enhver art er noget man bør tage seriøst, og søge at få behandlet hurtigst muligt så det ikke sætter for dybe spor.
Motion kan mindske angstanfaldene
Det at være fysisk aktiv frigører visse lykkehormoner i kroppen/hjernen og kan være medvirkende til at bekæmpe angst, depression og sågar stress. Jeg er personligt af den overbevisning at hvis du bearbejder dit selvværd og selvtillid, vil du også kunne øge din naturlige modstandskraft overfor angsten.
Sex kan være lige så godt som motionen, da det som regel også kræver en vis fysisk form for ageren, og udløser lykkehormoner.
Ydermere kan det at lære at styre dine egne tanker, studere dig selv igennem meditation og lignende visuelt dominerede øvelser hjælpe dig til at kontrollere din angst.
Til sidst er der jo så medicin imod angst, som i min verden bør være den sidste udvej, når man har forsøgt indtil flere af de fysiske muligheder.
Grundlæggende er det min holdning at medicin er mere en måde at behandle symptomerne på, end egentlig at behandle selve sygdommen og grunden til at den er opstået.
Ved at benytte de naturlige måder at manipulere med hjernens kemi og skabe en bedre følelse er klart hvad jeg vil anbefale, men har du kæmpet et godt stykke tid med din angst, uden at kunne få overtaget, så kan jeg ikke udelukke at det vil være smartest for dig at prøve med medicin, den snak må du tage med din læge, og eventuelt en specialist på området.
Gode links til mere viden om angst
Fobiskolen – Angst-Depression.com – Debat om hvad folk gør når de er angste
Jeg vil slutte med at ønske jer alle held og lykke i kampen mod angsten.
Angst Masterclass
Emner: Angst Frygt Fobier | No Comments »