close
facebook like buttonTwitter Icontwitter follow button
  • Coaching
  • Coach Uddannelse

    Coach Uddannelse – Fordi det er det værd

    Hvad indeholder en coaching uddannelse egentligt, og hvad kan du forvente af din coach uddannelses udbyder? I dette indlæg vil jeg søge at analysere hvad du kan forvente at få ud af at tage en coachuddannelse.

    I denne tid er coaching uddannelser meget populære, og rigtigt mange drømmer om at blive uddannet til coach.
    Men har du spurgt dig selv om du bare følger med strømmen og egentligt kun ønsker en coach uddannelse fordi det er den nyeste og mest populære form?

    Hvis du virkeligt ønsker at tage en coaching uddannelse

    At lære at coache vil egentligt sige at du vil lære at styre en samtale, uden at bestemme hvor den skal hen. Du vil lære hvordan du guider den du coacher til at opnå selvindsigt i forhold til det problem han/hun har bedt om hjælp til.

    Er du eksempelvis leder eller underviser, vil du kunne opnå bedre kommunikation med de mennesker du arbejder med. Du vil ved hjælp af coaching teknikker kunne støtte, og hjælpe andre til at skabe positive forandringer i deres liv.

    Den du hjælper vil ved at du stiller de rette spørgsmål, selv finde svarene der passer til de ønskede mål. Og dermed lettere kunne klare evt. vanskelige situationer der måtte opstå undervejs og blive bedre til at opnå de mål de har sat sig.

    En Coach Uddannelse Rykker Dig Som Person

    I løbet af en coach uddannelse vil du lære lytteteknik, og spørgeteknik. Det at stille spørgsmålene på den rigtige måde er ekstremt vigtigt.

    Ligeledes er det at høre hvad der egentligt ligger bagved hvad den coachede siger også er vigtigt for derefter at kunne stille de opklarende spørgsmål der leder til indsigt.

    At coache er lig med at være struktureret omkring kommunikationen, sådan at du samtidigt med at du hjælper også skaber tillid.

    Den bedste coach uddannelse

    På de coach uddannelser jeg har kendskab til vil du undervejs træne i mindre grupper, hvorunder du selv bliver coachet, coacher andre og får feedback sådan at du hele tiden bliver bedre til at coache.
    En god coach uddannelse har masser af træning og feedback, både generelt feedback til gruppen og specifikt på din udvikling.

    Undervejs i din uddannelse til coach vil du få rig lejlighed til at udvikle dig selv, da det nemmeste og mest nærliggende jo er at tage udgangspunkt i problemstillinger fra eget liv.

    Det at coache via samtale er normalt en 6-trins proces, og undervejs i uddannelsesforløbet vil du få større indblik i denne specielle samtaleteknik.

    Man kan tage en coach uddannelse på rigtigt mange måder, og uddannelse kan være spredt udover 2 år, eller gennemføres på en uges tid eller to.
    Ifølge min bedste overbevisning er det eneste rigtige at tage en af de længere uddannelser, da der er dele af coaching du ikke kan blive rigtigt god til uden en masse øvelse, og det er ikke en mulighed på en af de kortere uddannelser.

    Først teori, så praktisk coaching

    Der er heller ikke nogen der blot sætter sig op på en cykel, eller ind bag rattet af en bil og har 100% styr på det efter en uges øvelse. Med tiden kan du køre cykel uden hænderne på styret, og efter rigtigt mange timer bag et rat, render du ind i oplevelsen af at du ikke kan huske den tur du lige har kørt.
    Det sker fordi du har så stor erfaring med at køre bil, at din underbevidsthed kan styre dig sikkert igennem trafikken, medens du selv kan tænke over andre ting. Det er på ingen måde farligt, for det er blot sådan vi som mennesker er indrettet på, med en underbevidsthed der styrer alt det der foregår nærmest automatisk, og med det overblik der skal til for at kunne fange din opmærksomhed skulle der ske noget der kræver at du reagerer mere bevidst.

    Den erfaring og træning der gør at du kan dine ting på fingrene som man siger, kan du kun få hvis du tager en uddannelse til coach der er baseret på et længere forløb. En anden ting er selvfølgelig at du den dag du slippes løs på klienter er en alngt bedre coach end man kan blive på en uge.

    Kortere coach uddannelser

    Nu må du ikke tro at jeg mener at de korte coach uddannelser slet ikke har deres berettigelse, for det mener jeg faktisk at de har. Det er bare sådan at de er bedre egnet til folk der i forvejen har erfaring i, og uddannelse i at arbejde med mennesker. Eksempelvis psykologer eller andre typer terapeuter med en uddannelse bag sig, og erfaring fra arbejde med mennesker, kan sagtens klare at gennemføre en kort uddannelse, og så få noget godt ud af det.

    Jeg har tidligere haft den erfaring at når man arbejder meget med et emne, så lærer man selvfølgelig en del undervejs, men faktisk er der mange ting der først rigtigt falder på plads når man har en lille pause fra dem, og de får lov til at bundfælde sig i underbevidstheden.

    Under søvnen, og medens man hviler/drømmer, arbejder underbevidstheden på at integrere og skabe mening ud af de mange indtryk man får igennem en dag. Dette gælder alle de indtryk man får igennem sine sanser, og efterhånden som der kommer flere af de samme eller lignende indtryk, begynder vores ubevidste sind at overtage styringen af de ting der er generelle.

    Med alt dette i tankerne ( i bevidstheden… 🙂 ) skal du overveje nøje hvilken type coach uddannelse der er bedst for dig, skal du være stress coach? Life coach? eller er du mere til Personlig coaching? Og over hvor lang tid er det bedst for dig at din uddannelse til coach varer?
    Tager du alle disse ting og finder den for dig ideelle uddannelse til coach, står du langt bedre rustet når du skal i gang med at arbejde med rigtige mennesker.

    Lederuddannelse som coach

    Det at være en god leder er ikke noget der bare er medfødt hos nogle, og ikke hos andre. Der er selvfølgelig dem hvor det at lede andre bare føles naturligt, og for dem er det at være en god leder ikke rigtigt noget man snakker om, for det er bare noget man gør.

    Men det at blive en bedre leder kræver nogle færdigheder såsom:

    Du skal lige vide at jeg er ret vild med coaching, for jeg har indtil flere gange prøvet på egen krop hvad man kan udrette med god coaching. Derfor vil det følgende selvfølgelig være lidt farvet af mit forhold til emnet, det håber jeg du kan tilgive, nu da jeg på forhånd advarer dig, og giver dig muligheden for selv at vurdere hvor stort et gran salt du skal tage oplysningerne om coaching med.

    Er du allerede leder

    … -og søger du at videreudvikle dig uden at tage en decideret lederuddannelse, kan jeg iøvrigt anbefale at du kigger lidt mere på ledercoaching som er et ganske effektivt udviklingsredskab.
    Og lad mig så komme i gang:

    I forbindelse med at du tager en leder-uddannelse til coach, vil du skulle arbejde med og udvikle alle de ovennævnte færdigheder i større eller mindre grad. Undervejs i uddannelsen vil du både skulle arbejde som en uddannet coach ville gøre, og have den opave at være den der bliver coachet. Det er i min verden en noget nær optimal måde at lære et nyt fag på, for ikke alene får du alle disse nye færdigheder der også kendetegner ledere, ydermere får du lov til at sidde på den anden side af bordet, og får førstehåndserfaring med hvordan det føles på egen krop.

    Det kan man da kun blive bedre af, og udvikle empati for den der sidder i den varme stol. Sådan at man når man rent faktisk begynder at arbejde med rigtige klienter udviser fingerspitsgefuhl (fint ord ikk?) 🙂 og ikke presser så hårdt på at klienten ender med at bakke væk fra en i stedet for at komme tættere på den udvikling der er ønsket.

    Mange coaches er startet med selv at blive coachet, og fordi de fandt det effektivt, har mange taget et coaching kursus, for ligesom at føle uddannelsen efter på tænderne. Og dem der stadig har følt deres interesse fanget, er så gået videre til at tage en decideret coach uddannelse.

    Coaching handler rigtigt meget om målsætning, og om at arbejde proaktivt hen imod de opstillede mål. En god personlig coach tager dig ”ved hånden” og leder, støtter og guider dig igennem det minefelt de fleste af os ubevidst stiller op for os selv når vi drømmer om et nyt mål.

    Hvis du nogensinde har prøvet at motivere dig selv til at arbejde hen imod et hvilket som helst mål, ved du allerede hvor svært det kan være. En del af det der er genialt ved at arbejde med en coach er at du hele tiden ved hvad dit næste træk skal være, og det i sig selv er bestemt en motiverende faktor, og nok til for mange at drive dem fremad.

    Så ikke nok med at jeg anbefaler coach uddannelsen, så mener jeg faktisk oprigtigt at det vil være en af de bedste beslutninger du vil kunne tage, hvis du enten arbejder med mennesker, har lederansvar, eller ønsker at udvikle dig og nå opstillede mål.


    Emner: Coaching | No Comments »

    Kommentarer