close
facebook like buttonTwitter Icontwitter follow button
  • Coaching
  • LifeCoaching for et bedre og rigere liv

    Lifecoaching kan hjælpe dig med at føle dig mere hel, og integrere alle områder af dit liv bedre. På den måde bliver det letter for dig selv at prioritere hvad der er vigtigt i dit liv, og du får derved nemmere ved at opstille, gå efter og opnå dine mål.

    Gennem flere sessioner hos en life coach vil du lære dig selv bedre at kende, og ved hele tiden at stille spørgsmål der ikke er ledende men nærmere undersøgende udfordrer life coachen dig til at undersøge dig selv, og dine inderste tanker.
    Det at kende dig selv dybt nede gør dig bedre i stand til at tage stilling til de ting de foregår i dit liv, udvider din viden om dig selv, og giver dig dermed de optimale forhold til videre at udvikle dig som menneske i netop den retning du allerhelst vil.

    Når man helt og fuldt kender sig selv, og er fuldt bevidst om sine værdier og holdninger, tager man ganske simpelt bedre beslutninger, og det giver større selvværd og mere selvtillid som tiden går. Det at man føler at man har styr på sit liv, og selv er kaptajn på den skude der er ens livsbane giver både overskud og energi til at gøre mere og blive endnu bedre.
    Man kan sige at det ender med at blive en opadgående spiral stort set uden begrænsninger.
    Din mentale tilstand, det som Anthony Robbins kalder ”State of mind” er ekstremt vigtig, for som vi næsten alle har erfaret på egen krop er alting nemmere hvis man har det godt med sig selv.
    Tag for eksempel når man er nyforelsket, og lige har fået måske det første kys af sin udkårne, eller på anden vis er blevet anerkendt. Netop i det øjeblik er der ikke mange mennesker der kan skyde en ned, stort set lige meget hvad der sker, og med alle dine værdier på plads vil det alt andet lige være nemmere for dig at føle dig ovenpå.

    Anvendelser for Life-Coaching

    Du kan benytte en life-coach til at hjælpe dig på alle områder af livet.

    Grundlæggende er en life-coach bare en person der lytter til hvad du ønsker dig, og med sine borende spørgsmål får dig til at se hvilke forhindringer du lægger for dig selv, og støtter dig i at opnå dine mål ved at stille de spørgsmål der får dig til lettere at kunne se hvor du skal sætte din energi ind for på bedste vis at støtte dig selv i at opfylde dine drømme og nå de mål du har sat dig.

    Grunden til at lifecoaching er så effektivt er at der ligger en masse systematik bagved den coachende samtale. Denne metodiske tilgang til samtalen, og til det at coache et andet menneske, fokuserer på dine følelser og tanker, samt din adfærd.
    På den måde får du de bedste muligheder for ved hjælp af coachingen at nå de mål du sætter dig, og det uanset om du arbejder med at undgå de daglige overspringshandlinger, eller ønsker at lægge din livsstil fuldkommen til en sund livsstil.

    Det er sådan at vores overbevisninger er netop det og ikke andet end, overbevisninger, i nogle tilfælde støtter de os, og i andre tilfælde er de blot en hæmsko.
    Life coaching hjælper og støtter dig i udforskningen af dine overbevisninger, og med lidt arbejde kan du forme dine overbevisninger sådan at de helt sikkert støtter dig, og bidrager til at skubbe dig fremad imod dit endelige mål.

    Ofte vil en række af sessions hos en life coach ende med at dreje sig hen i en helt anden retning end det problem der gjorde at du opsøgte lifecoachen. Det er helt naturligt og faktisk en rigtigt god ting, for det betyder at du er blevet mere bevidst om hvad du virkeligt ønsker, og at din verden har udvidet sig i takt med at har lært dig selv bedre at kende.

    Hvis det at læse om lifecoaching har givet dig lysten til at tage en decideret coach uddannelse kan jeg anbefale at du undersøger markedet via nettet, da der er en hel del der udbyder coaching uddannelser, og ved at sammenholde dem med hinanden vil jeg mene at det bliver nemmere at vælge.
    Du skal især lægge mærke til hvor lang uddannelsen er i undervisningstimer, og samtidigt vil jeg råde dig til at holde et øje på hvor, og af hvem den enkelte udbyder er uddannet. Er du ikke helt klar til at tage en decideret uddannelse, skulle du kigge dig omkring efter et coaching kursus, som ikke vil være helt så omfattende, men finder du det rigtige kursus vil få et rimeligt fornuftigt indblik i hvad coaching er.

    Er du mere blevet inspireret til at komme videre med dit liv, og ønsker hjælp til at forstå dig selv bedre og få sat nogle mål der inspirerer dig bør du på samme vis lede efter en life-coach på nettet.


    Emner: Coaching | No Comments »

    Kommentarer