close
facebook like buttonTwitter Icontwitter follow button
  • Klaustrofobi

    Klaustrofobi forbindes af de fleste med frygt for at køre i elevator, og selvom det ikke er forkert er det kun en lille del af forklaringen på hvad klaustrofobi egentlig er.

    Medicinsk defineres klaustrofobi som en frygt for lukkede rum, en overdreven angst eller ubehags oplevelse ved ophold i mindre, lukkede rum, fx i elevatorer, på bagsædet af en bil, i en proppet bus eller i et fly, det kan dog også udløses udendøre, eksempelvis i en folkemængde hvor man oplever ikke at kunne komme væk.

    Klaustrofobi er som der fremgår af ordet en fobi, og som sådan vil jeg definere det som en af sindet overfortolket oplevelse af fare, som har sat sig til at blive kronisk. Det er nemlig sådan at sindet ikke kan skelne imellem hvad du forestiller dig ske, og hvad der rent faktisk sker. Og det betyder at når en der er klaustrofobisk nærmer sig eksempelvis en lille elevtor, begynder personen allerede inde i hovedet at forestille sig, og føle smerten ved alt det der kan gå galt, i værste tilfælde. Deraf fremkommer den overdrevne frygt, angst eller ubehagsoplevelse som beskrevet ovenfor.

    Behandling af klaustrofobi

    Hvordan behandler man så klaustrofobi? Det er ikke et spørgsmål om en behandling, da der desværre ikke findes en pille eller en simpel behandling der virker stort set på alle, lidt ala hovedinepiller.

    Jeg vil anbefale behandling lidt ala det jeg skrev omkring agorafobi forleden, men alligevel er det ikke helt det samme. Angstdæmpende medicin er ikke helt så udbredt i forbindelse med klaustrofobi behandling, da denne lidelse ikke er ligeså invaliderende som eksempelvis agorafobi er. Det er den ikke da det ofte er muligt for den klaustrofobiske at gå udenom situationer der involverer lukkede rum, elevatorer, flyvemaskiner, og andre steder hvor det opleves som om der er begrænsede muligheder for at slippe væk.

    Hvad er så effektiv klaustrofobi behandling?

    Jeg vil igen tillade mig at anbefale hypnoterapi, nlp eller kognitiv terapi som jeg personligt oplever som meget effektive behandlingsmetoder imod fobier af enhver art.Som decideret klaustrofobi behandling er hypnose og nlp nok de mest nænsomme, da man hvis man har voldsomme fobier godt kan opleve kognitiv terapi eller kognitiv coaching som lidt af et overgreb til at starte med, det er dog netop dette der gør behandlingsformen så effektiv.

    Har du oplevet angstanfald som du ikke helt kan forklare, eller er du i tvivl om din diagnose, vil jeg som altid anbefale dig først at opsøge din egen læge, som allerede kender dig, og din sygdomshistorie, og derfor er den bedst egnede til at diagnosticere dig. (I hvert fald som udgangspunkt.)

    Hvad kan der ellers siges om klaustrofobi?

    Man kan vel sige at den før omtalte agorafobi, nærmest er det modsatte af klaustrofobien, da det der handler om frygt for åbne pladser som en af lidelsens betegnelser lyder. Det betyder dog ikke at man fejler det stik modsatte, snarere tværtimod, og der er også sammenfald i situationer der kan udløse både agorafobi og klaustrofobi.
    Det er nemlig den samme type sygdom, og derfor anbefaler jeg også stort set de samme behandlingsmetoder, med små forskelle i tilgangen til lidelsen.

    Klaustrofobi er ikke noget du er født med, det er en lidelse man udvikler, ud fra de oplevelser man har, som regel fordi en bestemt situation har været forbundet med et stærkt ubehag og stor frygt. Dette har sindet så generaliseret og skabt en fobi. Den fobi har så, eller vil så, over tid udvikle sig og manifestere sig som i dette tilfælde en decideret klaustrofobisk lidelse.

    Den der lider af klaustrofobi kan godt selv se at der reelt ikke er så meget at være bange for, og ved godt at de ikke dør af at gå ind i en elevator, eller et lukket rum. Men al rationel tænkning ryger direkte ud med badevandet når man får en fobisk reaktion, og fobien tager over på et plan hvor den ramte ikke længere kan tænke klart, og kun har en ting i hovedet, nemlig at komme så langt væk fra den indbildte fare som muligt, og helst så hurtigt som muligt.

  • Angst Masterclass


  • Emner: Angst Frygt Fobier | No Comments »

    Kommentarer