close
facebook like buttonTwitter Icontwitter follow button
  • Sundhed og Helse
  • Kostvejledning

    Individuel kostvejledning for en sundere livsstil

    Enhver der overvejer at leve sundere kunne have stor glæde af en kostvejledning, enten hos en professionel diætist, ved at sætte sig grundigt ind i emnet, eller måske via lægen, som kender dit nuværende helbred, og kunne rådgive og vejlede dig om i hvert fald dele af din kost.

    Nogen har bare brug for, eller et ønske om at få tjekket at de spiser ordentligt, hvor andre ligesom mig (Reflux) har nogle sygdomme de behøver at tage hensyn til. En god kostvejledning tager hensyn til både dine eventuelle medicinske behov, og din nuværende koststil.

    En grundig kostvejledning indledes med at du bliver målt og vejet, samt får beregnet din fedtprocent. Du bliver grundigt interviewet omkring dine nuværende kostvaner, sådan at kostvejlederen kan få et overblik over hvad du spiser og drikker på en normal dag.
    Det handler om hvor mange gange du spiser, hvad du spiser på hvilke tidspunkter i forhold til din dagsrytme, og om og hvordan du tilbereder dine måltider.

    Din kostvejledning skal tilpasses dig

    Det er selvfølgelig også vigtigt for at kunne give dig en korrekt kostvejledning at dit endelige mål beskrives i detaljer, sådan at kosten kan tilpasses det.
    Din kostvejledning udmunder i en personlig kostplan til vægttab der tager hensyn til den du er, hvordan du forvejen lever dit liv, og at du får de rigtige næringsstoffer i dine daglige måltider.

    Du må også forvente at den første slankekur kostplan din kostvejledning har ført til, ikke er den optimale, og efter et stykke tid er det smartest at få den gennemgået endnu engang, sådan at mindre justeringer kan foretages. Jeg skriver mindre justeringer, for hvis du og din kostvejleder gjorde et godt stykke arbejde første gang, behøver du ikke andet.
    Hvorfor er kostvejledning så vigtigt?

    Har du nogensinde hørt udtrykket at du bliver det du spiser? Der er mange sandheder i den udtalelse, og en sund kost er en nødvendighed, såvel som det kan være en nydelse.

    Der er dog visse ting der er vigtige for at du får en sund kostomlægning, og får lagt en kostplan der er både velsmagende, inspirerende og sund på en gang. Der er jo ikke meget ved en kostplan der kun er sund, men som du synes er for besværlig eller kedelig, for den ender du jo alligevel med at opgive, og i sådanne tilfælde viser al erfaring at man vender tilbage til tidligere vaner, hvilket jo ikke er smart, for så er du bare endt op med at spilde en masse tid.

    Med den rigtige kostvejledning kan du rent faktisk få hele paletten fyldt, både en inspirerende madplan, en kost der indeholder den energi du har behov for i din hverdag, og en kost der indeholder alle de næringsstoffer din krop behøver for at fungere optimalt.

    Det er også væsentligt at få med at den rette balance indenfor kost og ernæring er med til at forebygge en masse sygdomme som ofte rammer voksne mennesker, dem der kaldes velfærdssygdomme. Du kan forebygge forhøjede kolesteroltal, diabetes (sukkersyge), sygdomme relateret til dit hjerte-kar system og generelt forebygge overvægt.


    Emner: Sundhed Sygdom | No Comments »

    Kommentarer