Psykoanalyse
Psykoanalysen er mere end 100 år gammel som teori.
En af de ældste psykologiske retninger er psykoanalyse, som blev skabt af den nok kendteste ”psykolog” Sigmund Freud. I sagens natur var han ikke psykolog på sin tid, da begrebet slet ikke var benyttet endnu på hans tid.
Hele freuds teori omkring psykoanalyse er bygget op om menneskets tredelte personlighed, det’et, jeg’et, og over-jeg’et. De tre dele repræsenterer hver sin del af psyken, og det’et i psykoanalyse indeholder menneskets impulsivitet og vores drifter, og handler altså om her og nu. Jeg’et orienterer sig mere imod det ydre, og er fornuftsbaseret, samt realistisk i sine overvejelser, hvorimod over-jeg’et er den store vagthund og styret af vores samvittighed, vore ideelle verden, og de normer vi har lært og arvet fra vores forældre og miljømæssigt baserede arv.
Pointen bag psykoanalyse er at de tre dele er i nærmest konstant konflikt.
En anden ting der karakteriserer psykoanalyse er sammenligningen imellem den menneskelige psyke og et isbjerg. Sammenligningen går ud på at man i psykoanalysen mener at den menneskelige psyke for størstedelen er ubevidst, og at sammenligne med hvordan størstedelen af et isbjerg ligger under havoverfladen.
Det er almindeligt anerkendt, også udenfor psykoanalysen, at menneskets seksualdrift ligger i det ubevidste sind, og det samme gør alle de ubehagelige oplevelser der er så stærke og ubehagelige at man ikke kan være bevidst om dem, og derfor gemmes de af hensyn til ens mentale sundhed under overfladen og altså i det ubevidste sind, som en hypnotisør som mig kalder det.
Det er teorien at det er herfra alle vores fobier, vores psykiske sygdomme, vores aggressioner og vores drømme stammer.
Psykoanalysen mener også at vores opvækst er opdelt på samme vis, altså i 3 faser: oral, anal og ødipal. Og på samme vis som med personlighderne kan der her være konflikt, og deraf opstår vores forskelligheder i personlighed.
De 3 faser sammenlignes også med de 3 personligheder på flere områder. Den orale fase er det’et, den anale fase er jeg’et, og delvist over-jeg’et som også breder sig ind i den ødipale fase. Det er som du kan se ikke helt så lineært som man kunne forvente, men sammenligningerne er typiske for freuds psykoanalyse.
Selvom teorierne fra psykoanalyse går helt ned til barndommen og opvæksten, så fokuserer psykoanalysen mest på det voksne menneskes indre konflikter, og det følelsesmæssige. Der fokuseres på jvordan vi påvirkes af vores opdragelse, og evt. traumer op igennem vores opvækst, og hvordan alt dette er med til i allerhøjeste grad er med til at forme vores personlighed som voksen.
Emner: Psykologi | No Comments »