close
facebook like buttonTwitter Icontwitter follow button
  • slip din eksamensangst
  • Eksamensangst

    Alle mennesker er nervøse førend de skal præstere, men det handler ikke udelukkende om eksamensangst, når folk er nervøse. Det kan faktisk være en god ting at være lidt nervøs før en eksamen, og det i sig selv er ikke eksamens-angst.

    Rigtig eksamens angst er når du ikke længere blot er nervøs, men så angst at det fremkalder direkte angstreaktioner. De problemer kan blive så store at den studerende udskyder sine eksamener så vidt det er muligt, sådan at han/hun ikke behøver at forholde sig til sin angst.

    Eksamensangsten kan spolere dine forberedelser til eksamen, hvilket blot vil gøre at angsten bliver endnu større. Men det kan også give sig udtryk i det direkte modsatte, nemlig at man begynder at læse og studere langt mere end smart er, og man under sig ikke nogen pauser, hvilket er et klassisk eksempel på udvikling af stress…

    Angst i forbindelse med selve eksamen.

    Rigtigt mange af dem der rammes af eksamensangst, oplever at de når de står til eksamen, har masser af stress symptomer og frygt for at skulle præstere, eller snarere er det jo nok frygten for fiasko der skaber så stor frygt at det ender med at man intet husker af alt det man har terpet, simpelthen fordi frygten tager over og blokerer almindelig sund fornuft.

    Kroppen reagerer fysisk på eksamensangst

    Kroppens fysiske reaktioner på eksamensangst er mange af de samme symptomer der præger stress. Svedeture, knuder i maven og et hjerte der bare ræser derudad er typiske angst symptomer. Symptomerne kan blive så store at man kan tale om at de er invaliderende for personen i forhold til det at få en eksamen.

    Eksamensangsten kan få dig til at begynde at lave overspringshandlinger, at søge at udsætte til sygeeksamen, overvejelser om et evt. andet studium, eller måske helt droppe ud af studiet, alene fordi tanken om eksamen er så skræmmende og angstfyldt at de løsninger virker som de eneste rigtige.
    Det skal dog nævnes at eksamensangst også kan udløses fordi alt omkring det studie du har valgt føles forkert, og i lige det tilfælde kunne et studieskift være løsningen.

    Hvad kan du gøre ved eksamens angst

    Der er flere måder man kan komme af med din angst, så lad mig prøve at give dig et par gode råd.
    Megen angst kommer af at man ikke forventer at klare sig godt, og du kan for at modvirke denne side af din eksamensangst sørge for at forberede dig grundigt.

    Ofte hænger eksamensangsten sammen med en tendens til at ville gøre alting perfekt, og i kampen med at skabe perfektion er der megen frygt for at fejle, hvilket igen kan udvikle sig, og så står vi her hvor eksamensangst er problemet. Hvis dit problem er perfektionisme kan du læse mere om det her.

    Angsten for at gå til eksamen kan også komme fordi du er rykket et niveau frem i din uddannelse, og har opdaget at de 12-taller du nærmest kunne sove dig til i folkeskolen eller på gymnasiet lige pludselig ikke kommer så ofte. Det kan være en rystende oplevelse at tro at man er dygtig og en god elev der får topkarakterer hele tiden, for så lige pludselig at stå på en ny skole hvor 4 og 7 er mere normale karakterer.

    Mange mennesker vil opleve at de har fiasko, men det har intet at gøre med det, for det simple svar på sådan en situation er at indse at for hver gang man tager et skridt frem i sin uddannelse, så er de elever med lavere karakterer skilt ud, og niveauet er hævet. Så de lavere karakterer er naturlige, og det vigtige er at alle kæmper på lige vilkår.

    Problemer med familien, kæresten eller sygdom og død i familien kan ødelægge ens forberedelser til eksamen, og det at man ikke føler sig godt nok forberedt, kan bestemt udløse eksamensangst i alvorlig grad. I det tilfælde synes jeg du skal undersøge dine muligheder for at kunne få en sygeeksamen, da der ikke er noget odiøst i at du er blevet forhindret i at forberede dig.

    Angsten for eksamen kan behandles

    De fleste har en eller anden form for nervøsitet i forbindelse med at skulle levere er præstation som andre skal vurdere. Denne form for forspænding som man vel kan kalde det, er en form for positiv stress der i langt de fleste tilfælde fører til en bedre præstation, fordi man føler sig ”sat op” til at præstere.
    For nogle mennesker kan denne følelsesoplevelse gå længere, og blive til decideret eksamensangst.

    Eksamensangst kan være så slemt at der kan opstå flere forskellige følgesygdomme, såsom stress og depression af frygt for ikke at slå til.

    Der er flere måder hvorpå eksamensangst viser sig, men i sidste ende handler det hele om en form for dødsangst eller decideret panikangst. Der er tale om en angst der fylder så meget inde i hovedet, at der ikke er rum til at slappe af, og derfra kan udvikles mange ubehagelige lidelser.

    Det er derfor vigtigt at få behandlet eksamensangst så tidligt som muligt, og ikke bare opgive at præstere noget, og stille sig tilfreds med ikke at nå sin målsætning. Der er faktisk en del mennesker der af frygt for at kløjs i det med hensyn til en eksamen, blot opgiver det hele, og aldrig får alt det ud ad livet som de ellers hr potentiale til.
    Det er synd for de mennesker, men heldigvis er det ikke sådan mennesker er flest, langt de fleste tager gerne kampen op imod sådan en følelse, og leder efter metoder til at behandle eksamensangst.slip din eksamensangst

    Behandling med hypnose

    Hypnose som middel til bekæmpelse af eksamensangst er i min verden en ideel løsning, men jeg er jo også hypnotisør, så tag min anbefaling med det i tankerne.

    Behandling af eksamens-angst med hypnose handler om at forstå hvad det er ved det at skulle præstere der trigger dig til at du bliver angst, og efter at have identificeret problemet fremkomme med en læsning der passer til din mentalitet.

    Eksamensangst kan behandles som en fobi

    Mange af symptomerne på en eksamens angst kan sammenlignes med symptomerne for en fobi, svedeture, hyperventilation og hjertebanken er normale reaktioner på både en fobi og et anfald af eksamensangst, og det faktum leder mig til at tænke at benytte samme metode til behandling af eksamensangst som jeg ville gøre med en fobi.

    Jeg kan med god samvittighed sige at jeg har hjulpet indtil flere personer over eksamensangst ad denne vej, da det som regel er et problem der foregår rent mentalt, og for dem der forstår lidt om hypnose, ved at det er nemt at ændre sine tanker ved trance eller gentagen øvelse.

    Det er straks sværere at benytte en anden populær og ofte anvendt metode til behandling af fobier, nemlig eksponeringsterapi. Eksponeringsterapi svarer til at behandle en angst for højder med et skridt op ad stigen indtil det bliver normalt, hvorefter man går yderligere et skridt op, for til sidst at ende i en situation hvor den behandlede ikke rigtigt mærker noget til sin angst for højder.

  • Angst Masterclass


  • Emner: Angst Frygt Fobier | No Comments »

    Kommentarer