close
facebook like buttonTwitter Icontwitter follow button
  • Tandlægeskræk

    Tandlægeskræk (odontofobi) kan behandles og kureres

    Tandlægeskræk er betegnelsen for det at man er bange for at skulle undersøges i munden med en masse instrumenter der kan virke voldsomt skræmmende, aka en boremaskine inde i min mund?
    Du kan sikkert selv begynde at sætte dig ind i hvorfor nogen får tandlægeskræk, eller som det vele egentlig burde hedde, tandlægeinstrumentskræk for det er jo ikke selve tandlægen man er bange for, det er mere undersøgelsen og behandlingen der er skræmmende.

    Tandlægeskræk har som regel sin rod (Undskyld analogien, den er tilfældig, men dog sød nok!) i et vist ubehag allerede inden man skal til tandlæge første gang, og har man nogen i familien eller ens omgangskreds der har talt med angst i stemmen om tandlægebesøg, skal der ikke megen ubehag ved den første undersøgelse til for at man pludselig har skabt en fobisk reaktion der hedder tandlægeskræk. På det tidspunkt hvor din tandlægeskræk afholder dig fuldstændigt fra at gå til tandlægen, er vi ovre hvor det bliver kaldt for en fobi, og det hedder odontofobi som kommer af odontolog som er det latinske ord for tandlæge.

    Hvordan behandle tandlægeskræk?

    Ligesom enhver anden fobi kan tandlægeskræk behandles med succes i langt de fleste tilfælde, og det kan ske på flere måder, hvor jeg nok personligt ville anbefale hypnose, specifikt ville jeg anbefale at opsøge en tandlæge der selv er hypnotisør, og som har både erfaring og speciale indenfor netop tandlægeskræk.
    Jeg ved personligt at jeg under min uddannelse til hypnotisør gik sammen med 2 tandlæger der ville bruge det i deres praksis, og under senere hypnose speciale kurser har jeg mødt andre tandlæger der kunne hypnose, så de er derude tandlægerne der kan hypnotisere din tandlægeskræk væk.

    Det er også muligt at bedøve ret effektivt med hypnose, og det er endnu en grund til at nogle/en del tandlæger tager en hypnose uddannelse til brug i deres klinik. Med hypnose til smertebehandling, og til behandling af tandlægeskræk er du i gode hænder hos din tandlæge, i hvert fald hvad angår din frygt for tandlæger og smerten inde i din mund. Om det er en fagligt dygtig tandlæge kan jeg desværre ikke hjælpe med.

    Det allervigtigste i forbindelse med at gå til tandlæge og have tandlægeskræk, er at du har tillid til at din tandlæge forstår din angst og til enhver tid er rede til at afbryde behandlingen skulle du begynde at få et anfald af panikangst eller lignende.
    Du skal tænke på andre ting, og være så realistisk som muligt, for er der en ting der kendetegner fobier, er det at man overdriver de mentale billeder og forestiller sig tingene langt værre end de i virkeligheden er.

    Du kan også selv gøre en masse for at komme lettere igennem en behandling uden at tandlægeskrækken tager overhånd.

    Dertil kan jeg anbefale at du læser tandlægeforeningens gode råd imod tandlægeskræk her.

  • Angst Masterclass


  • Emner: Angst Frygt Fobier | No Comments »

    Kommentarer