En Depressionstest giver svar, ikke Løsninger
Indholdsfortegnelse for denne artikel
Depressionstest – Har du testet dig selv for depression?
En depression er en meget alvorlig sygdom, der kan have nogle forfærdelige konsekvenser, derfor kan en diagnose udelukkende stilles af en professionel, der har den rette uddannelse og kompetencer.
Tror du, at du lider af en depression, så skal du søge hjælp. Du kan eventuelt tage kontakt til din egen læge. En depressionstest kan bruges til at få belyst de forskellige depression symptomer og give dig et hint om, hvorvidt du har en mild eller svær depression. En sådan test kan og må dog aldrig erstatte en professionel vurdering af din sindstilstand.
En depressionstest er altså ikke udviklet til at stille en endelige diagnose, men den kan give dig en fornemmelse for, hvorvidt din mistanke er begrundet, eller om du ”blot” er inde i en trist periode.
Er du trist eller deprimeret? En test giver svar!
… En depressionstest kan måske give dig et lille hint!
Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der er en væsentlig forskel på at være trist og i dårligt humør, eller deprimeret. Vi oplever alle sammen nogle situationer i vores liv, episoder eller oplevelser, der gør os trist, i dårligt humør, eller ligefrem bringer os i en dyb sorg.
Disse følelser er helt almindelige – Det er nogle af de følelser, der gør os menneskelige. At du er trist, eller i sorg er ikke lig med, at du er deprimeret. Når du har oplevet noget, der gør dig ilde til mode, skal du vide, at det går over igen – Du kan stadig deltage i sociale begivenheder og aktiviteter og du kan stadig føle glæde, når noget gør dig glad.
Når man er deprimeret ser det helt anderledes ud. At være deprimeret er, når den deprimerende følelse tager total kontrol over dit liv. Følelsen får faktisk sit eget liv og påvirker dig i en så ødelæggende grad, at du ingen glæde føler længere. Når du er deprimeret mister du måske fuldstændig lysten til at leve – Din appetit på livet er blevet ædt op af din depression.
En depression kan i værste fald være dødelig, hvis man ikke får den rigtige behandling, i og med, at nogle mister livsglæden og lysten til at leve og derfor ender med selvmordstanker. Men at begå selvmord er ingen løsning, tværtimod! Til gengæld er professionel hjælp og behandling (f.eks. kognitiv terapi) løsningen.
Genvind livet og glæden – Søg hjælp og rådgivning allerede i dag, så er du et skridt nærmere en lykkelig fremtid. HUSK, at en test ikke kan bruges til at stille en diagnose. En depressionstest er udviklet til at give dig et mindre overblik over din situation!
Emner: Depression | No Comments »