Hvad er Depression?
Indholdsfortegnelse for denne artikel
Efterhånden som lægevidenskaben er blevet klogere på depressionen og dens natur, er det blevet anerkendt at der er mange forskellige former for depressioner. Tidligere var det almindeligt kendt at der var 2 former for depression, dem der var udløst af omgivelserne, og dem man udelukkende selv udløste.
Arvelig disposition for depression
Rent faktisk ved man i dag at en depression godt samtidigt kan skyldes begge problemer, og nogle depressioner menes man at være arveligt disponeret for. Hvis du er arveligt disponeret for depressioner, kan du risikere at blive deprimeret uden at man kan finde nogen egentlig grund til din depression.
Du kan også risikere at udvikle en depression en hel del nemmere end de fleste andre. Ydermere risikerer du at blive deprimeret over hvad andre måske anser for ubetydelige detaljer.
Depression og Stress kan godt hænge sammen
Selvom man ved at visse forhold såsom stress og mentalt pres over længere tid kan forårsage depressioner, er det en så kompliceret lidelse, at det kan være svært at forudse om, og hvornår en person bliver deprimeret. Faktisk er din nuværende tilstand vigtig i forhold til om du udvikler depressivitet, da du vil reagere forskelligt alt efter hvilken tilstand du er i rent følelsesmæssigt.
Stress i mindre doser, over kort tid, kan faktisk være en god ting, og hjælpe til at motivere en til at handle, og få bestilt en hel del mere end man ellers ville uden den omtalte stress. Men stress over lang tid, er en nærmest sikker vej til at udvikle en depressiv tilstand. Præcist på samme måde kan sorger og bekymringer over længere tid udvikle depressionen, og det gælder uanset hvor alvorlig sorgen er objektivt set. Det hele handler om hvordan du reagerer i den enkelte situation.
Der Kan Være Mange Årsager Til Depression
En depression kan også opstå som følge af en fysisk sygdom, man ved eksempelvis at sygdomme som parkinsons, slagtilfælde og hjertesygdomme kan være årsag til det. Derudover kan man udvikle depression som følge af bekymringer over en sygdom, og de følger den måtte have for en.
Der er derudover en del medicinske præparater som har vist sig i nogle tilfælde at kunne udløse en depressiv tilstand.
Alkohol og hårde stoffer kan ikke bare fremprovokere depressioner, disse depressioner kan også ende med at være endog meget langvarige og kraftige sygdomme.
2 ud af 10 blir deprimeret i deres levetid
Depression er mere almindelig end de fleste mennesker går rundt og tror. Hvert år får 1 af hver 10 danskere en depression. 2 ud af 10 er depressive i kortere eller længere perioder af deres liv.
Du må ikke forveksle det at være deprimeret med en svag personlighed. Det handler om helt andre ting her. At være depressiv er en sygdom, og påvirker stort set alle sider af en persons liv, humøret er nede, kroppen føles tung, bare det at skulle tage et bad om morgenen, kan virke som en fuldkommen uoverkommelig opgave når du har en depression.
Man siger at ens evne til at tænke og forestille sig ting bliver forvrænget af depressionen. Det vil sige, at når du er deprimeret kan du ikke engang stole på din egen dømmekraft. Det skyldes at du ser alting som meget værre end det i virkeligheden er, simpelthen fordi du er deprimeret.
Hvordan opdager man en depression?
Hvis du har en mistanke om at du lider af en depression, er det vigtigt at søge professionel hjælp til behandling af depression, da du som ovenfor beskrevet ikke selv er i stand til at bedømme din egen situation objektivt hvis du virkelig har en depression. En ubehandlet depression kan vare op til et år, eller længere i særlige situationer, mens en person der er depressiv, men under behandling, ofte får det bedre i løbet af få uger, ofte kun få dage.
Nogen siger at depression er som at have mørke briller på sindet, det påvirker alt hvad du oplever, også hvordan du ser dig selv. Ja, selv de personer der er tættest på dig i hverdagen kan have svært ved at opdage en depression, da det at være tæt på en person, ofte gør at man er farvet af de oplevelser man tidligere har haft med personen. Disse oplevelser vil have skabt dybe overbevisninger om personen, der ikke sådan lige lader sig rokke med.
Symptomerne:
- Du hænger fast i triste tanker, angst eller tomhed.
- Du føler dig energiforladt, træt og kraftesløs
- Du har ingen nævneværdig selvtillid
- Du har problemer med at sove normalt
- Koncentrationsbesvær
- Manglende livsglæde, større selvbebrejdelse og skyldfølelse
- Appetit problemer
Emner: Depression | No Comments »