Kognitiv Psykologi
Kognitiv pykologi handler om erkendelse, indre såvel som ydre.
Kognitiv er traditionelt fokuseret på de indre processer, for så at arbejde med de ydre reaktioner, men at beskrive det sådan ender blot ud i at du ikke rigtigt forstår hvad jeg skriver, så i min sædvanlige stil vil jeg prøve at beskrive kognitiv psykologi på almindelig dansk.
Man hører først om kognitiv psykologi i Amerika engang tilbage i 1960’erne og man mener at den har sit udspring i adfærdspsykologien. Men hvor adfærdspsykologi kun tager udgangspunkt i hvad vi gør, og hvordan vi opfører os, (adfærd) så tager kognitiv psykologi den indre del med, altså hvad vi tænker og hvad det er der får os til at handle som vi gør.
Det handler rigtigt meget om hvordan vi tænker, og hvilken indflydelse det vi tænker har på hvordan vi opfører os, og hvilke handlinger vi foretager os. Man kan vel sige at kognitiv psykologi arbejder mere med mennesket som et hele, hvor adfærdspsykologi klart er langt mere specialiseret blot omkring vores ydre handlinger.
Udgangspunktet for at forstå mennesker igennem kognitiv psykologi er baseret på den overbevisning at mennesker indvendigt søger en mening og en forståelse af alt hvad de oplever, eller sagt på en lidt mere forståelig måde går kognitiv psykologi ud fra at mennesker elsker at putte alle deres indtryk ned i små kasser sådan at det er nemmere at sortere alle indtrykkene inde i hovedet.
Det kognitiv psykologi forsøger at beskrive med en masse fine ord, og selvfølgelig en del mere nuanceret end min gengivelse er at vi definerer de oplevelser vi får ud fra de erfaringer vi allerede har.
Det betyder groft sagt at hvis vi har lært formen firkant at kende, vil vi automatisk beskrive og sammenligne alle lignende former vi efterfølgende eksponeres for ud fra denne firkant. Det gælder alt hvad du oplever, former, følelser og hvad du ellers kan forestille dig.
Teorien bagved den kognitive psykologi er at hvis man først har dannet sig en mening om et emne, så tolker man efterfølgende alle lignende emner ad samme vej, og hvis man skal sammenligne den ide med firkanten foroven, så forestil dig at du som et lille barn havde lært at den omtalte form var en cirkel, (altså firkanten) og du så begyndte i skolen hvor læreren fortalte dig at det var forkert, så ville der virkelig være et problem, for du ”vidste” jo at det læreren sagde var forkert.
Indtil læreren ad anden vis, havde fået dig til at erkende at det rent faktisk var en firkant, ville du stædigt holde fast ved din overbevisning, som du jo netop hentede nede i den kasse du havde puttet den ned i da du lærte om formen første gang.
Det er lidt de samme principper der ligger bagved forståelsen af hvordan hypnose fungerer, og hvorfor det fungerer. Og det geniale ved hypnoterapi er at når man er i trance er man ikke kritisk, og sammenligner derfor ikke med tidligere kassers indhold, og hvis man virkelig ønsker at ændre sin opfattelse af et emne, så er det langt nemmere når man ikke først skal ændre sin bevidste og vågne opfattelse af situationen eller følelsen.
Der skal en længere forklaring til for virkelig at give hypnose retfærdighed, men sådan fungerer vi mennesker nu engang, uanset om vi vil være ved det eller ej.
Hypnose og kognitiv psykologi beskriver det, og arbejder med det, i stedet for at arbejde imod det.
Emner: Psykologi | No Comments »