close
facebook like buttonTwitter Icontwitter follow button
  • Positiv Psykologi

    Kender du begrebet positiv psykologi? Nogen kalder det for lykke forskning, og andre vrænger bare næsen ad det og afskriver det som nymodens pjat.
    Grundlæggende handler positiv psykologi om hvordan man kan leve et liv der overvejende eller fuldkommen er præget af positive følelser og kropsfornemmelser.

    Det hele handler om at du skal bruge din energi på hvad der gør dig glad, og de ting der giver dig en positiv følelse eller fornemmelse. Man kan sige at det handler om at du fokuserer din opmærksomhed på de ting der er gode for dig, og de ting der gør dig glad eller veltilpas. Eller sagt på en anden måde skal man fokusere på det positive og ikke så meget på de negative ting der jo også forekommer i de fleste menneskers liv.

    Man kan vel sige at for mange mennesker opleves positiv psykologi sig blot om at tænke positive tanker, og skubbe de negative tanker i baggrunden, men det er ikke hele historien om positiv psykologi.

    I positiv psykologi handler det om at være realistisk omkring sine tanker og følelser, og altså anerkende at der er negative tanker, forholde sig til dem, og derefter søge at ændre de tanker til deres positive modpart ved bevidst at arbejde med det.

    Det at du anerkender og arbejder med dine negative tanker og følelser, kan være hårdt arbejde, men det betaler sig i det lange løb, for uanset at vi tydeligvis er disponerede for at blive vrede og beklage os, er det ikke meningen med livet.
    Hver eneste religion, alle de lærde mennesker, og rigtigt mange der har arbejdet med sig selv og formålet med deres tilværelse prædiker stort set det samme grund mantra – Kærlighed er det eneste livet handler om.

    Positiv psykologi adskiller sig fra almindelig psykologi på et helt centralt område. Efterhånden går man kun til psykolog når der er noget alvorligt galt, og man ikke selv er i stand til at tackle det. Men med positiv psykologi handler det mere om helheden, og det faktum at positive mennesker har et lettere liv, simpelthen fordi vrede og bekymringer slider mere på både psyken og fysikken.

    Du ved da godt at det kræver langt mere energi at surmule og være vred end det gør at være glad og positiv?
    Alene det at vi bruger mindre energi ved positivitet end ved negativitet fortæller mig at det positive er vores naturlige tilstand, og jo mere vi kan være i vores naturlige tilstand, jo bedre for krop og psyke.

    I positiv psykologi arbejder man ikke kun med problemer, men man arbejder for at skabe en positiv udvikling og mere tilfredse mennesker. Det betyder at folk begynder at arbejde med positiv psykologi udelukknde for at øge deres velvære, og ikke fordi der egentlig er et problem at arbejde med.

    Og så alligevel… for der er jo ikke nogen grund til at reparere noget der ikke er i stykker, så et eller andet driver selvfølgelig folk til at arbejde med sig selv på en psykologisk og positiv måde.

    Som jeg ser det drives folk til at arbejde med den positive psykologi, ikke fordi de har problemer, men fordi de føler eller fornemmer at der må være mere ved livet end det de har ud ad det som tingene står.
    For rigtigt mange handler det om at finde en mening og et formål med livet, og de fleste der arbejder med positiv psykologi er spirituelt interesserede mennesker som mig selv.

    Positiv psykologi er vokset ud af behandling af depression og depresionsforskning. Martin Seligman der arbejdede med at forske i depressioner, og undervejs skiftede sit fokus til at søge at finde en måde at skabe optimale psykologiske betingelser mennesker kunne leve under. Seligman er ikke en hr. hvemsomhelst, men rent faktisk professor i psykologi, og tidligere præsident for den amerikanske psykolog forening, så det er ikke bare lige en god ide han har fået og forfulgt.

    Der ligger mange års forskning bagved den positive psykologi, og en af de ting jeg får ud af at lytte til eller høre ham snakke, er at han er af samme opfattelse som mig, at man ved at lære børn at tænke anderledes og mere optimistisk vil vi få et langt bedre samfund. Og skal jeg drive den lidt længere ud, så burde vi lave et helt nyt undervisningssystem, et system der tager hensyn til at vi lærer forskelligt, alt efter hvilken måde vi lærer bedst på.

    Nogen mennesker vil helst høre ting, andre foretrækker at se dem, og nogle skal læse dem for virkeligt at forstå. Der er lavet forsøg herhjemme med ordblinde, og det at de ordblinde i stedet for at skulle læse en masse om det fag de skulle lære, blev undervist ved at have fingrene nede i faget, og det at de så hvordan ting hang sammen, så blev det pludselig klart for dem, og langt de fleste lærte mere, og fik større livsglæde.

    Den type undersøgelser, og den slags viden vil blive mere udbredt i de kommende år, og forhåbentlig begynder vi at forstå at vi er ikke alle ens, og jo mere vi varierer måden vi underviser på, jo flere mennesker vil få en bedre oplevelse at det at skulle lære, og samtidigt vil livskvaliteten generelt blive hævet.

    Du kan læse mere om positiv psykologi og Martin Seligman på wikipedia, eller se ham tale på videoen herunder.


    Emner: Psykologi | 3 Comments »

    Kommentarer

    3 kommentarer til “Positiv Psykologi”

    1. Caroline Blossfeld Says:
      04/02/2012

      Hej, jeg er en pige på 18 som skriver en afsluttende opgave om Lykke. Jeg har læst hvad du skriver om positiv psykologi og er helt enig i alt det du skriver. Jeg kunne bare ikke lade være med at tænke over det du skrev om at “drive den lidt længere ud” – om et undervisningsystem der tager hensyn til den måde vi selv indlærer bedst på. Jeg går på en Rudolf Steiner skole, jeg ved ikke om du har hørt om dem, men det er en skole som tager udgangspunkt i det hele menneske. Det er en skole som går fra 1.-12.klasse. (hvor 9.-12.klasse svarer til gymnasiet) Vi har ingen retninger man kan vælge og specificere sig inden for, men en bred palette af forskellige fag, heriblandt mange forskellige håndværks og kreative fag hvor vi virkelig har “hænderne i fagene” I grundskolen har vi ikke mange bøger og laver selv vores egen bøger i de fleste faglige fag, ved at tage noter fra lærens oplæg og selv formidle budskabet ned på papir som vi selv forstod det og tegne til. F.eks i fysik og kemi er vi altid startet med at se forsøgene og beskrive hvad der skete bagefter, ligeledes i biologi, først gå ud i naturen og se og iagttage og så vende hjem for at skrive om det, det er alle forskellige måder at indlære på så der er noget for alle. Jeg kunne blive ved med at skrive, men her et link: http://www.steinerskolerne.dk/ – Skolerne er vidt udbredt i resten af verden og jeg har for nylig læst en artikel om at medarbejderne hos Apple, Google, Yahoo, HP, og SiliconValley sætter deres børn på Rudolf Steiner skole, også kaldet Warldorf Schools.
      Fortsat god dag 🙂

    2. Caroline Blossfeld Says:
      04/02/2012

      hov der er lidt fejl i teskten, håber du kan læse det alligevel. Det sidste link til artiklen er denne: http://www.nytimes.com/2011/10/23/technology/at-waldorf-school-in-silicon-valley-technology-can-wait.html?_r=1

    3. Janno Says:
      07/02/2012

      Jeg tror at steiner er en rigtigt god metode til at lære på, men jeg mener også at man kan gå endnu længere, eksempelvis lære at undervise på en måde så alle sanserne bliver brugt, sådan at alle kan lære uanset hvad der er deres foretrukne indlæringsmetode.

      Det er et emne der for nogle er lidt kildent, men jeg er sikker på at den metode vi benytter i dagens folkeskole ikke er den bedst mulige, ikke at jeg er den rigtige til at udforme en ny, men det er der masser af andre der kan.
      Personligt mener jeg at du har fat i den helt rigtige indstilling, og håber at du holder fast i den.
      Janno