close
facebook like buttonTwitter Icontwitter follow button
  • Personlig Udvikling
  • Assertionstræning

    Hvad assertiv adfærd og kommunikation kan gøre for dig

    Engang i tidernes morgen var det at benytte assertion til kommunikation mere et spørgsmål om en smart salgsteknik end den effektive kommunikationsform det er blevet til.
    Assertion handlede til at begynde med om at lære kvinder at udtrykke sig og komme til orde i en mandsdomineret verden, men efterhånden har man fundet ud af at også mænd kan få stor glæde af assertiv kommunikation og adfærd.
    Personligt udviklede jeg mig i en meget positiv retning som følge af at jeg lærte at kommunikere assertivt, igennem assertionstræning, så jeg kan varmt anbefale dig at lære at være assertiv, og blive bedre til at få sagt din mening, samt føle dig god nok til at kunne kigge folk i øjnene. Som en sidebemærkning kan jeg sige at det bestemt også hjælper på selvværdet.

    At kommunikere assertivt handler om at bringe opmærksomheden hen på de dele af din kommunikation hvor du simpelthen ikke bliver hørt. Assertiv adfærd og kommunikation kunne for nogle godt lyde som om at man blot skal være lidt mere aggressiv end normalt i sin kommunikation for at blive hørt, men assertion har intet at gøre med aggression, eller submission for den sags skyld,
    Assertionsræning handler derimod om at kommunikere klart og tydeligt, med respekt for dig selv og andre. Det handler også om at udtrykke dine følelser, på en værdig og respektfuld måde.

    At være assertiv i sin kommunikation handler altså om at være direkte, at udtrykke sin mening, sine følelser hvis det er passende, og i det hele taget om at trænge igennem, uden at træde andre over tæerne.
    Under assertions-træning lærer du altså at kommunikere dine behov i et klart og tydeligt sprog, hvor dit kropssprog udtrykker det samme, og du i det hele taget virker mere overbevisende fordi du er kongruent i tale og handling.
    Assertiv kommunikation er med til at skabe personlig udvikling, og kan hjælpe med at hæve et lavt selvværd som jeg nævnte tidligere.

    Hvis du tit ender med at skændes med andre selvom det egentlig ikke var din mening, kan det sikkert hjælpe dig at lære assertion så du kan blive bedre til at kommunikere. Ringe selvtillid og mangel på selvværd kan tit afstedkomme netop det at man får besværliggjort sin kommunikation fordi man instinktivt trækker sig i en samtale, og først når man er alene med sin indre dialog, kommer de svar man ønskede at komme ud med op til overfladen.

    Find et kursus i assertionstræning eller træn det selv

    Der er masser af steder hvor der udbydes træning indenfor assertion i form af korterevarende kurser, og du kan roligt melde dig til sådan et kursus, da jeg af erfaring ved at du virkelig kan lære meget om dig selv og om kommunikation på sådan et kursus.
    Hvis du er modig kan du gøre som jeg selv gjorde for mange år siden og øve det selv, jeg fandt en god bog om assertion som hjalp mig meget. Du kan købe bøger om assertion på saxo.com her.

    Jeg har i øvrigt skrevet yderligere et indlæg om assertiv kommunikaton som du kan finde ved at klikke her.

    Husk på at den der ikke udtrykker sin mening, aldrig rigtigt bliver hørt. Så gør dig selv den tjeneste at deltage i assertionstræning, enten på et kursus, eller øv dig selv derhjemme.


    Emner: SelvUdvikling | No Comments »

    Kommentarer