close
facebook like buttonTwitter Icontwitter follow button
  • Bedre Selvværd

    Hvordan er dit selvværd

    Bag ordet selvværd ligger definitionen i sig selv, og det der tydeligt nok hentydes til er det værd du sætter på dig selv.

    De tanker du tænker, ved man efter mange års forskning er de samme i dag, som de var i går. Selvfølgelig ikke 100 % men langt den overvejende del (over 90%) af de tanker du tænkte i går vil være de samme i dag, og igen i morgen.
    I disse tanker definerer du dig selv, og hvis du har en bestemt vane med at tænke noget bestemt når du bliver opmærksom på at andre kan se det du foretager dig i et givet øjeblik, så vil du også tænke i samme retning næste gang du bliver opmærksom på samme måde.

    Mennesker som vi er flest har negative tanker om sig selv i en eller anden grad, og det giver sig udtryk i din måde at være, og derfor hvordan folk opfatter dig. Det gør så at andre reagerer efter hvordan du er, og du får afspejlet i andre at du ikke er meget værd, og dine tanker blir derved bekræftet.

    På den måde definerer du selv dit eget selvværd, og dine tanker afgør altså hvor højt selvværdet er hos den enkelte. Den gode nyhed som jeg kommer til om lidt er at du også kan forme dine tanker, og derved tænke dig til et bedre selvværd.

    Hvordan får jeg bedre selvværd

    Her er der sikkert mange der begynder at tænke ”hvordan kan jeg så få et bedre selvværd” (det gjorde jeg selv da jeg blev opmærksom på det her) eller hvordan jeg kunne ændre hvordan jeg tænker om mig selv.
    Det er der faktisk en enkel løsning på, en løsning der faktisk ligger ret lige for, og som du over tid vil kunne implementere selv forholdsvis let.

    At skabe et bedre selvværd handler om at gøre dig selv opmærksom på hvad det rent faktisk er du tænker om dig selv, når du overhovedet har mulighed for det. I starten vil det stort set være umuligt for dig at blive opmærksom på at du tænker noget dårligt, eller noget du egentlig ikke rigtigt vil tænke om dig selv. Men ligesom med idræt, så er det sådan at hvis du bliver ved med at fokusere din opmærksomhed på dine tanker, og prøver at blive opmærksom på dem, så er det ligesom i den fysiske verden sådan at øvelse gør mester, og jo mere du træner din opmærksomhedsmuskel, jo stærkere bliver den. Sværere er det egentlig ikke.

    Når du så får opmærksomheden henledt på en tanke der gentager sig jævnligt, er det muligt for dig at vælge hvad du vil tænke i stedet, i lighed med følgende:

    Når der går en sød pige forbi, opdager du at du altid tænker ”sådan en smuk pige har jeg ikke en chance hos, hun synes ikke jeg er noget værd overhovedet”
    Det er jo ikke ligefrem en positiv tanke, og den fortæller at du ikke værdsætter dig selv særligt højt.

    Lad os lige pille den lidt fra hinanden først.
    ”hun synes” er en del af din tanke, men reelt er det blot det du tror at hun synes, for for det første synes hun måske slet ikke noget, da hun ikke engang har lagt mærke til dig, fordi du sikkert med den tankegang står henne i et hjørne og skjuler dig. For det andet så er du ikke inde i hendes hoved, og du ved ikke en dyt om hvad hun tænker. Hun kunne lige så godt tænke ”Han er for lækker ham der, ham har jeg ikke en chance hos” Eller hun kunne tænke ”Jeg skal huske at købe mælk på vejen hjem”

    Min pointe er at du ikke ved hvad andre mennesker tænker, allerhøjest kan du gætte på det, men du ved intet af hvad andre tænker.

    Sælvværd kan øves

    Men tilbage til dine tanker, og hvordan du så ændrer dem over tid.
    Det er egentlig ganske nemt, det kræver blot vedholdenhed og tid, så er du til gengæld garanteret fremskridt, og resultater i form af ændret tankegang.
    Hver gang du fremover oplever en tanke af negativ karakter, så erstat den med en efterfølgende tanke der er positiv om nøjagtigt det samme emne.

    ”Sådan en smuk pige har jeg ikke en chance hos, hun synes ikke jeg er noget værd overhovedet”

    Bliver altså til:

    ”Sådan en smuk pige er lige det jeg har brug for, og hun synes sikkert jeg er for lækker til hende”

    Du kan selvfølgelig også gå lidt mere forsigtigt frem, men jeg vil tro at du kan se pointen, og ganske som vi jo definerede oppe i starten vil du i morgen tænke langt de fleste af de samme tanker som du tænker i dag, så fyld dit hoved med flere og flere af de tanker der støtter dig i det du ønsker at tænke fremover, og med tiden vil dit hoved, og din indre dialog blive langt mere positiv, det er kun et spørgsmål om at træne din positive tanker muskel, og få et bedre selvværd.

    Ekstra øvelse til bedre selvværd

    En grundlæggende virkeligt god måde at få styr på sine tanker er at meditere dagligt. Det behøver ikke at være mere end 10 minutter ad gangen, og vil du have turbo på at opbygge et bedre selvværd, så gør det både morgen og aften så ofte det er muligt.

    Det at meditere er nemt, og svært på en gang. Med det mener jeg at der er en simpel måde at meditere på og det er blot at sidde godt plantet i/på en stol, med ret ryg. Luk dine øjne og fokuser på dit åndedræt, uden at styre det, det er egentlig det hele.

    Men som du vil finde ud af er det ikke let blot at fokusere på at trække vejret, du vil hurtigt tabe fokus og begynde at tænke på noget andet. Og her kommer nøglen til at meditere korrekt.

    Når du lægger mærke til at dine tanker flyver bort, så bemærk stille og roligt for dig selv at det skete og vend blidt tilbage til at fokusere på dit øndedræt, ind, ud, ind, ud…
    Du får ikke noget godt ud af at blive irriteret over at du ”fejler” specielt fordi det ikke er at fejle, det er en del af processen, og alle der mediterer går igennem det samme.

    Med tiden vil du kunne fokusere på flere sammenhængende åndedræt uden at tabe fokus, men i starten vil de fleste miste fokus inden de ånder ud første gang, sådan er det bare, og det er helt normalt. Jo mere du mediterer, des lettere vil det blive også at bemærke og ændre de negative tanker beskrevet foroven. Regelmæssig meditation har samtidigt den positive bivirkning at du bliver bedre til at fokusere/koncentrere dig generelt.

    Der er masser af andre positive ting ved at meditere, så jeg kan kun opfordre til at du selv prøver det… Der er intet frelst eller helligt ved meditation, kun fordele og ingen ulemper jeg nogensinde har hørt om.

    Arbejd med dig selv for et bedre selvværd, du fortjener det helt sikkert. Tilbage er der for mig blot at ønske dig held og lykke, både med selvværdet, men også med meditation som jeg tror at du vil elske hvis du tør prøve det.


  • Emner: Selvværd / Selvtillid | No Comments »

    Kommentarer