Leddegigt
Indholdsfortegnelse for denne artikel
Hvad er leddegigt og hvordan opstår det?
Leddegigt er en kronisk sygdom som når du først har fået den, ikke er noget du sådan lige slipper af med igen, og du kan lige så godt komme i gang med at lære at leve med den, og forstå hvordan du lindrer dine leddegigt symptomer.
Ledde-gigt optræder hos 0.5-1% af den danske befolkning, og man regner groft sagt med at ca 35.000 danskere på ethvert givet tidspunkt har leddegigt. Små 8-10% af dem der har denne form for gigt er yngre mennesker under 35 år, og det er altså ikke udelukkende en gammelmandssygdom som man umiddelbart skulle tro. Faktisk ses diagnosen ind imellem hos børn helt ned til 15 års alderen.
Hvert år får over 1.500 danskere stillet diagnosen kronisk leddegigt, og for hver 4 mennesker der får sygdommen er 3 af dem kvinder.
Leddegigt opstår som følge af ændringer i dit immunsystem, og er ikke helt ulig fibromyalgi.
Grundlæggende er ledde gigt en betændelsestilstand i den indre ledhinde, og kan føre til destruktion af den underliggende knogle, leddets brusk og den omgivende ledkapsel. Statistisk set lever folk med kronisk leddegigt 8-10 år kortere end andre mennesker, og der er også en øget risiko for direkte invaliditet hvis ikke sygdommen hurtigt diagnosticeres, og derefter behandles så snart det er muligt.
Hvorfor får man det?
Rent faktisk ved man ikke med sikkerhed hvorfor kronisk leddegigt opstår hos nogle mennesker og ikke hos andre, men det man ved er at det er autoimmun sygdom, hvilket betyder at dit eget immunsystem modarbejder dit bindevæv, eller mere præcist den indre ledhinde.
Deraf fremkaldes en inflammatorisk betændelsesreaktion, som igen får de hvide blodlegemer til at fortykke ledhinden. Det gør så at den betændte ledhinde ophober ledvæske hvorefter leddet hæver og leddegigt opstår.
Man kan ikke rigtigt sige at leddegigt er arveligt da men kun kan måle en 4% større risiko for at få lidelsen hvis den er i familien i forvejen, det er dog en øget risikofaktor, og risikoen for tvillinger er 15% større.
Meget tyder dog på at sygdommen stammer fra nordamerikanske indianere, og først begyndte at opstå i europa efter at Christoffer Columbus havde opdaget amerika.
Miljøet menes også at have indflydelse på risikoen for at udvikle leddegigt, og eksempelvis er en ryger betydeligt mere disponeret for sygdommen end en ikke ryger.
Der er lavet mange tests med kosten hos personer der lider af ledegigt, men der er p.t ikke nogle endelige resultater der giver andet end indikationer på hvad der kunne hjælpe.
Om symptomer på gigt i leddene
Der er en del forskellige symptomer forbundet med at have ledegigt, såsom ledsmerter, og hævede led.
En betændt og hævet ledhinde, også kaldet en ledsvulst eller kapselsvulst fordi hævelsen egentlig er i ledkapslen, men betændelsen kan også vise sig i seneskederne eller slimsækkene i leddene.
Symptomerne kommer og går ind imellem, og kan i perioder i retning af op til en uges tid ad gangen være så svære at man er mere eller mindre uarbejdsdygtig i den periode.
Led problemerne kan udvikle sig til deciderede muskelsmerter og muskeltræthed.
Hævelserne i de forskellige led kan fremkalde ledstivhed, ret stærke smerter og egentlig reduceret bevægelighed af leddene.
Du kan forvente at dine leddegigt symptomer i starten vil omfatte rødme, hævelse og varme typisk værst om morgenen, og senere i sygdomsforløbet udvikler mange deformiteter i de angrebne led.
I forbindelse med at kroppens bindevæv angribes, kan et eller flere af de følgende leddegigt symptomer opleves:
- Øget risiko for betændte slimsække og seneskeder
- Lungehindebetændelse med efterfølgende lungebesvær
- Betændelse i hjertehinderne
- Gigtknuder
- Reduceret evne til spyt og tåredannelse
- Inflammatoriske lidelser i nyrerne
- Nerveforstyrrelser
5% af alle der angribes af sygdommen, oplever symptomer som ovenstående indenfor ganske få år, og ca. hver femte vil ikke generes af lidelsen indenfor samme tidsperiode.
Rigtigt mange der angribes af leddegigt oplever slet ikke nær så svære symptomer som her beskrevet, og rigtigt meget er influeret af din personlighed, og din generelle indstilling til sygdommen, såvel som din individuelle smertetærskel.
Emner: Sundhed Sygdom | No Comments »