close
facebook like buttonTwitter Icontwitter follow button
  • Sundhed og Helse
  • Personlighedsforstyrrelse

    Forskellige typer af personlighedsforstyrrelse

    Det at have en personlighedsforstyrrelse betyder at man har en anderledes personlighed, der på visse områder er præget af en vis virkelighedsforvrængning, og man opfattes som værende et sted imellem normalt fungerende, og psykisk syge mennesker.
    En personlighedsforstyrrelse må ikke forveksles med en decideret psykisk sygdom, da du sagtens kan have en personlighedsforstyrrelse uden at være psykisk syg derudover.
    Jeg har selv en heldigvis ikke så svær grad af en personlighedsforstyrrelse, og kan attestere at det kan være både en fordel og en ulempe i forskellige situationer.

    Der findes flere typer af personlighedsforstyrrelser, og nogle af dem vil jeg liste lidt længere nede, hvor du også indenfor rimeligt kort tid vil kunne klikke på hver enkelt af de listede personlighedsforstyrrelser og komme til en mere specialiseret beskrivelse af hvordan hver enkelt udarter sig og føles.

    Alle de forskellige personlighedsforstyrrelser kan man selvfølgelig have i større eller mindre grad, og det er heller ikke unormalt at man når man har 1 personlighedsforstyrrelse, også er ramt af en eller flere af de andre i mindre grad.
    Når du lider af en personlighedsforstyrrelse er du i langt større risiko for at udvikle en misbrugeradfærd, og langt de fleste har deciderede misbrugsproblemer som følge af deres nedsatte evne til at forstå deres omverden.

    Misbrug er som regel også grunden til at folk bliver diagnosticeret med en personlighedsforstyrrelse, da de søger hjælp til at tackle deres misbrug, og under den psykiatriske behandling bliver observeret over tid.
    Det er nemlig svært at stille diagnosen personlighedsforstyrrelse, da det som regel kræver et nærmere bekendtskab med patienten. Man skal observere de adfærdsmæssige problemer over et vist tidsrum, for at kunne vide sig sikker på at der er tale om en decideret personlighedsforstyrrelse.

    Personlighedsforstyrrelser ses ofte hos unge piger der lider af en spiseforstyrrelse såsom anoreksi eller bulimi, eller personer der lider under andre former for selvskadende adfærd. Det har selvsagt stor betydning for personens livskvalitet at sygdommen kommer under kontrol, og at man bliver behandlet for den. I modsat tilfælde kan personen have svært ved at gennemføre et uddannelsesforløb eller holde fast på et arbejde.

    Som lovet kommer herunder en liste med de forskellige typer af personlighedsforstyrrelser der findes:

    Paranoid personlighedsforstyrrelse som giver en oplevelsen af at andre mennesker er ud på at skade, udnytte eller bedrage en.

    Skizoid personlighedsforstyrrelse som gør dig indadvendt, reserveret og ude af kontakt til dine følelser. De er ofte ”eneboere”

    Narcissistisk personlighedsforstyrrelse er typen der går lige fra at føle sig som en guddom, direkte til ikke at føle sig værdig til at leve.

    Dyssocial personlighedsforstyrrelse eller antisocial personlighedsforstyrrelse er karakteriseret ved en charmerende og venlig personlighed, som dog kun er overfladisk da personen mangler den empati der gør at vi kan føle for andre.

    Borderline personlighedsforstyrrelse er den mest udbredte af de forskellige forstyrrelser, og har fornyligt fået nyt navn til emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse som tydeligere fortæller historien om en følelsesmæssigt voldsomt svingende personlighed. Det er her de fleste misbrugere og selvskadere findes.

    Listen er ikke fuldkommen, men omfatter de personlighedsforstyrrelser jeg har viden om og kendskab til, og dem jeg mener at kunne skrive noget meningsfuldt omkring. Med tiden eller på opfordring kan det være at listen udvides.
    Det er i øvrigt væsentligt at pointere at det er helt normalt at hvis du har en personlighedsforstyrrelse er du også i nogen grad ramt af en eller flere af de andre.


    Emner: Sundhed Sygdom | No Comments »

    Kommentarer