close
facebook like buttonTwitter Icontwitter follow button
  • Sidder du fast i livet?

    Rigtigt mange mennesker når på et eller andet tidspunkt i livet til en situation hvor de ikke rigtigt kan overskue deres liv, og føler at de sidder lidt fast i deres egen livssituation.

    Uanset hvorfor du mener at du har brug for hjælp eller terapi til at slippe ud af en svær hverdag eller lignende, så gør det, gå efter at få mere ud af dig selv og dit liv.

    Det at gå til en terapeut, kan godt for nogle mennesker opleves som et nederlag, men lad mig indvie dig i hvordan jeg selv oplever den slags.
    Jeg kan ikke med min bedste vilje se hvorfor det er et nederlag, eller for den sags skyld pinligt at man ikke kan klare sig selv, det er der ikke nogen mennesker der kan, eller burde.

    Tænk hvis vi antog den indgangsvinkel til andre livsområder?
    Jeg behøver ikke en elektriker.
    Jeg kan selv bygge mit hus.
    Kunne du forestille dig hvordan Danmark ville se ud, hvis vi alle antog den holdning? Det kan jeg, og det ville ikke være kønt tør jeg godt love dig… J

    Og skal man i øvrigt antage den holdning at man kan klare sig selv, hvordan ville du så læse dette? Skal du ikke lige bygge din egen computer først, du klarer jo dig selv…
    Kan du se hvor jeg vil henad? Hvis alle mennesker havde samme holdning til alt i livet, ville hele vores verden være udviklet en hel del dårligere, og vi ville sikkert være negativere som helhed, for den holdning er ikke ligefrem næstekærlig fra min synsvinkel vel at mærke.

    Jeg synes faktisk det er direkte dumt ikke at benytte den hjælp du har mulighed for at få, lige præcist det du behøver, fordi du ikke kan alt selv, hvilket jo er helt naturligt.

    Der er også en anden mulig indgangsvinkel til dette problem, som igen ifølge min mening taler for at du skl søge psykoterapi, hypnoterapi eller hvad det nu er du tror kan hjælpe dig med at få det bedre.
    Det jeg hentyder til er at du vil kunne gøre stort set alt bedre når du har det godt på alle måder, end du vil kunne hvis du har det dårligt i sindet, eller ikke føler dig på toppen på en eller anden måde.

    Så hvis terapi, navneskifte, (numerologi) hypnose eller biofeedback er noget du finder interessant, og du tror at det kan hjælpe mere end skade, så ser jeg ingen grund til overhovedet at tøve, undtagen når det gælder hvem du vælger at blive behandlet af.

    Det er jo klart at ligesom indenfor alle andre brancher er der nogen der er dygtigere end andre, og nogen der bare faker den, og rent faktisk ikke rigtigt kan levere en fornuftig vare, så min anbefaling er at du kigger dig lidt omkring inden du vælger hvem der skal hjælpe dig med at få et bedre liv.

    Så for lige at samle op, så er mit råd at hvis du sidder fast i et eller andet i dit liv, så synes jeg at du aktivt skal gøre noget for at få det bedre, for medmindre du har direkte fysiske defekter eller mangler, er den krop du er udstyret med utroligt modstandsdygtig overfor rigtigt meget, og dertil er den lavet sådan at den i mange tilfælde vil kunne reparere sig selv, når bare den får rimelige vilkår, hvilket mange behandlinger vil kunne give den.


    Emner: Terapi | No Comments »

    Kommentarer